Logens stiftelse

Oprindelig har vi vores rødder i en Orden, der blev stiftet den 1. marts 1905 og som består den dag i dag og bærer navnet ”Sct. Georg til Fidelitas”, der arbejder under mottoet ”Fidelitas et Silentium” som betyder troskab og tavshed.

Det er en lille orden, som kun findes i København og den har vist aldrig haft over 100 medlemmer.

Der arbejdes i 3 grader med en præsident i hver grad samt en storpræsident, på hvilken post br. Christian Rahbek Østergaard endte. Yderligere kan det oplyses, at br. Flemming Bjergbakke, matrikelnummer 823092, har indtaget den samme høje post i ordenen.

Gennem halvtreds- og tresserne havde logen mange brødre, der havde dobbelt medlemskab, men efterhånden er disse brødre døde, og nu er det kun br. Flemming Bjergbakke, der er medlem begge steder.

For fuldstændighedens skyld og for den dybere historiske betydning ville det være afklarende, hvis der fra Ordenens side havde foreligget materiale, der fortalte noget om, dens arbejde og grundlag, men dette har desværre ikke været muligt at fremskaffe. Med dette udgangspunkt er det derfor ikke muligt at yde den Orden, hvorfra vi stammer, fuld retfærdighed, fordi det kun bliver nogle historiske betragtninger af meget konkret art, for at beskriver lidt om baggrunden ved logens tilblivelse.

Grundlaget og karakteren af arbejdet skulle ikke være en vurdering af Ordenens arbejde kontra logens arbejde, idet det er min opfattelse, at ethvert loge samfund, der arbejder på et medmenneskeligt og etisk grundlag, uanset hvad det kaldes, er en positiv ting. Vejene er måske ikke ens, men målet er det samme. afklarende, hvis der fra Ordenens side havde foreligget materiale, der fortalte noget om, dens arbejde og grundlag, men dette har desværre ikke været muligt at fremskaffe. Med dette udgangspunkt er det derfor ikke muligt at yde den Orden, hvorfra vi stammer, fuld retfærdighed, fordi det kun bliver nogle historiske betragtninger af meget konkret art, for at beskriver lidt om baggrunden ved logens tilblivelse.

Men tilbage til det historiske: Ordenen ejede ejendommen i Frederiksberg Bredegade nr. 12, der oprindelig hed ”Bagergården”; da det var dette erhverv, der blev drevet, men så blev huset ombygget og indrettet med bl.a. selskabslokaler og indviet til loge brug den 7. oktober 1926. I 1941, da Frederiksberg Kommune begyndte at eksproprieret og der blev udbetalt erstatning på 100.000,00, som det tidspunkt var en formidabel sum.

Så, der hvor der i dag er parkeringspladser, lå ”Bagergården” i sin tid.

Ekspropriationen betød samtidigt at Ordenen skulle ud og finde nye mødelokaler og efter først at have et par andre steder, endte de i Frimurerhuset, Smallegade 33 på Frederiksberg, med mødedag hver anden fredag. Men efterhånden som flere og flere brødre fra Ordenen blev indviet i det frimureriske arbejde, ønskede disse brødre at danne deres egen loge, og den 21. september 1949 blev der derfor fremsendt ansøgning om bestalling til Storlogerådet, underskrevet af følgende brødre:

  • Br. Chr. Østergaard
  • Br. Chr. Larsen
  • Br. Niels Hansen
  • Br. Garny
  • Br. Carl Jørgensen
  • Br. Dansbo
  • Br. Wilhelm Larsen (søn af br. Chr. Larsen)
  • Br. Hendel
  • Br. Otto Feldberg.

Det er disse brødre som er logens stiftere.

Den 1. oktober 1949 blev der udstedt foreløbig bestalling fra Storlogerådet, med indvielsesdato den 7. oktober 1949, under navnet ”Sct. Georg til Fidelitas”, nr. 23 orient København. Men, der må have været nogle underhåndsforhandlinger, for allerede den 23. september 1949 var der instruktion i åbning og lukning, hvor br. Vilhelm Bech fungerede som instruktør.

En medvirkende årsag til, at der kom skred i tingene, kan være, at Storlogerådet den 28. maj 1949 sendte en skrivelse til Sct. Georg Ordenen og opsagde deres lejekontrakt i Frimurerhuset. Dette bevirkede, at br. Østergaard indkaldte til møde den 13. juni 1949, for at få afklaret fremtiden.

Hvad der skete på dette møde, foreligger der intet referat af, men det må have været en skuffelse for br. Østergaard, idet han havde forventet, at flere brødre var gået med over i det frimureriske arbejde og bibeholdt et dobbelt medlemskab.